Jeg gik en tur forbi caféen
Hos Sofies Forældre efter arbejde i dag og tilbragte en god halv time i én af deres bløde lænestole.

Caféen har et usædvanligt interiør, med mindelser om Mormors dagligstue. Måske ikke lige
min mormors, men så én eller anden andens mormors. Der er bløde lænestole og dybe sofaer, broderede duge, tunge gardiner, malerier i guldrammer, standerlamper og lampeskærme med kvaster og frynser. Faktisk meget hyggeligt, hvis man lige undgår de tidspunkter hvor stedet er overfyldt af mødre på barsel med poderne på slæb - da er det mest hyggeligt for dem og deres unger og knap så afslappende for os andre.

I dag var jeg så heldig at finde caféen sparsomt befolket, men med den samme venlige og imødekommende betjening der lader til at være ét af dens kendetegn. Jeg slog mig ned i hjørnet ved vinduet og tegnede i ro og mag, mens regnen silede udenfor.
Tegnet med diverse tuschpenne og blyanter i lille lomme-skitsebog.
Post in English on
Urban Sketchers